top of page

OM OS

Om NBD

No Bad Days tilbyder hurtig, fleksibel og miljøvenlig levering på cykel i Aarhus. Vores service forbinder lokale virksomheder med kunder og samarbejdspartnere, samtidig med at vi bidrager til renere luft og mindre trængsel. Med skræddersyede løsninger sikrer vi personlig betjening og levering med et smil.

Siden begyndelsen af 2024 har vi forhandlet og repareret OMNIUM-cykler i vores værksted “SYDHANS” på Jægergårdsgade 156S. Vi nyder, at hjælpe glade cyklister ud på cykeloplevelser på en fed cykel.

 

Form

No Bad Days har siden 2023 været en del af CoopCycle, der er et europæisk cykelbudsfællesskab organiseret  i en medbestemmende forening. CoopCycle er en modreaktion til den desværre voksende andel af multinationale selskaber, der i stigende grad marginaliserer arbejdskraft og heriblandt cykelbude. Derfor har vi i løbet af 2024 omstruktureret No Bad Days til en andelsvirksomhed. Med denne omstrukturering har vi ønsket at skabe en arbejdsplads, hvor alle er lige og rammerne bliver skabt af alle dem, der udfører det daglige arbejde i virksomheden. I No Bad Days AMBA har alle et medansvar og alle er chef!

 

Formål

Vores formål er blevet til gennem fælles dialog mellem alle involverede i selskabet. Formålet er dynamisk og kan udvikles over tid og omformuleres til selskabets årlige general forsamling.

Formål fra virksomhedens vedtægter:
”Virksomhedens formål er at fremme medlemmernes fælles interesse ved at skabe en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø til gavn for medarbejderne samt at fremme cykelkultur.
Formålet fremmes ved at udvikle en økonomisk robust virksomhed gennem følgende tre servicer:

Cykelkurerservice / Salg og service af Omnium cykler / Udlejning

Vores kooperativ er organiseret af os selv, og alle involverede medlemmer agerer på lige vilkår og med ens ansvar.”

 

Historie

No Bad Days blev stiftet i 2022 med et ønske om at gøre en fritidsinteresse til et arbejde. Det var med et ønske om at udvikle en anderledes arbejdsplads, der kunne leve op til mange af de drømme vi gik og havde til et arbejdsliv. I begyndelsen var No Bad Days struktureret som en socialt økonomisk virksomhed, og derfor har der været mange forskellige mennesker på cyklerne siden opstarten. Vi har fra starten ønsket at være et rummeligt foretagende med plads til forskelligheder. Rejsen har været med op- og nedture (ikke kun op og ned ad Randersvej), men vi er stolte af, at vi nu er nået til hvor vi er idag med mange faste og tilfredse kunder og med et solidt fællesskab blandt alle cykelbude.

Vi glæder os til at cykle mange flere kilometer og til at hjælpe glade cyklister ud på oplevelser med vind i håret og et kæmpe smil på læben på deres nye eller gamle OMNIUM cykler.

_DSF3205.jpg
Om os: About

©2022 by No Bad Days 

TLF: 60571625 / CVR: 45184730

  • Facebook
  • Instagram
Banner_groen_99x32.gif
bottom of page